I samarbejde med musiker Simon Brinck har Tine Høeg udviklet en romankoncert over Tour de chambre med forelskelsen som rød tråd. Det er en roman fortalt på en helt anderledes, sanselig måde i et fortættet og intimt lydunivers. Et musikalsk heartbreak. Simon Brinck er konservatorieuddannet komponist og guitarist, der ud over at undervise og lave sin egen musik komponerer musik til teater, film og tv og har samarbejdet med kunstnere som Oh Land og Bisse. Romankoncerten varer ca. 1 time. Foto: Alexander Banck-Petersen. |